DrengeAkademiet
Grafisk design og folder
Som ekstern grafiker udviklede jeg en folder til DrengeAkademiet, et af LøkkeFondens signaturprojekter. Projektet giver drenge en ny start og hjælper dem med at vende negative skoleoplevelser til faglige og personlige fremskridt.
DrengeAkademiet kombinerer intensiv undervisning i dansk og matematik med social og personlig udvikling. På campen arbejder drengene målrettet med at indhente faglige efterslæb, styrke deres selvfortælling og genopbygge troen på egne evner.
Esbjerg Ungdomsskole ønskede at skabe synlighed omkring projektet på skolerne i Esbjerg gennem en informativ og appellerende folder. Mit fokus var at formidle både faglighed, fællesskab og de personlige succesoplevelser, som kendetegner DrengeAkademiet og LøkkeFonden.
I designet fremhævede jeg autentiske citater som: “På de sidste to uger er jeg blevet bedre end de sidste otte år”. Folderen blev struktureret med korte, tydelige overskrifter og et visuelt udtryk, der signalerer sammenhold og individuel betydning. Farver, billeder og layout blev udviklet med fokus på at skabe en troværdig og appellerende kommunikation til unge.
Resultatet blev en folder, der understøtter projektets værdier og styrker formidlingen af både faglig udvikling og fællesskab.
Udviklet opgaver: Konceptudvikling · layout og opsætning af folder · visuel struktur · billedvalg og grafisk design


