DrengeAkademiet
DrengeAkademiet er ét af LøkkeFondens signaturprojekter
Drenge Akademiet tilbyder drengene en ny start, hvor de kan få vendt negative skoleoplevelser til det bedre, genskabt en positiv selvfortælling samt motivationen for at lære. På Campen knokler drengene for at indhente faglige efterslæb i dansk og matematik. De oplever faglige fremskridt og gennemgår sideløbende en enorm social og personlig udvikling, der giver dem fornyet mod på skolen samt tro på egen formåen.
Det er efter min mening et fantastisk projekt og jeg har stor respekt for dem der har tænkt alle disse gode tanker og gjort projektet til en succes.
Esbjerg Ungdomsskole havde et ønske om at få skabt synlighed for projektet på skolerne i Esbjerg og i form af en folder. Folderen skulle vise faglighed, fællesskab og gode oplevelser. I materialet fandt jeg alle de gode historier, som jeg synes skulle fremhæves som denne “På de sidste to uger er jeg blevet bedre end de sidste otte år”. Folderen inddelte jeg med små overskrifter som signalerede, at her står vi sammen og at den enkelte elev er vigtig. Jeg skabte en uformel og appellerende folder til unge med farver og billeder der viser, at her er vi fælles om at lære og vi er stolte sammen om de udfordringer der bliver til succeser.
Men en ting er at skabe en lækker folder, en anden er at nogle skal tilmelde sig dette projekt. Jeg bliver varm om hjertet ved tanken om, at nogle unge har mod og vilje til at tage sine udfordringer op. Kæmpe skulderklap til dem.