Heinsen-Agger
Hjemmesidedesign
Jeg har arbejdet med Heinsen-Agger grafisk design i forbindelse med redesign af deres hjemmeside, så den lever op til virksomhedens design- og kommunikationsform fra 2020. Heinsen & Agger har siden 1989 stået for del- og totalentrepriser på blandt andet fjernvarme- og fjernkøleanlæg, centraler og industrianlæg. De hjælper fra tegning over svejsning og montering til dokumentation af det færdige projekt og sikrer, at alt lever op til gældende kvalitets- og miljøkrav.
Heinsen & Agger ønskede en mere overskuelig hjemmeside med opdaterede tekster og et design, der understøtter deres professionelle profil. Jeg stod for designet, mens Ninna Andreasen fra contentsnedkeren.dk stod for indholdet, hvilket resulterede i et samarbejde, som Heinsen & Agger var yderst tilfreds med.
For at komme tættere på redesign af logoet fandt jeg nøgleord, som beskriver virksomheden Heinsen & Agger. Logoet skulle afspejle en seriøs samarbejdspartner og en virksomhed, der kan tiltrække kvalificerede medarbejdere. Den nye identitet blev designet med et mere enkelt og stilfuldt udtryk, der matcher virksomhedens nøgleord og professionalisme.
I originallogoet var fonten skrå, &-tegnet havde krøller, og g’erne i Agger havde vinger i toppen. Det nye logo fremstår rent og harmonisk: &-tegnet blev erstattet af en bindestreg, vingerne og de skrå streger blev fjernet, og logoets farver blev justeret for bedre harmoni. Logoet fik desuden et pay-off, og typografien Open Sans blev valgt for dens åbne, neutrale og venlige udtryk, som passer perfekt til den nye stil.
Du er velkommen til kigge ind på deres hjemmeside. heinsen-agger.com
Udviklet opgaver:Redesign af logo · Ny identitet · Symboler · Opsætning af Wordpress-hjemmeside













