Skjoldbo Esbjerg – Grafisk design
Som ekstern grafiker har jeg arbejdet med Skjoldbo Esbjerg, et bosted for hjemløse, som drives som en selvejet institution med tilknytning til KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark og driftsoverenskomst med Esbjerg Kommune. Gennem socialpædagogisk indsats og rådgivning skaber Skjoldbo et trygt miljø for hjemløse mellem 18 og 29 år med særlige sociale udfordringer. Målsætningen er at få den enkelte beboer i egen bolig og deltage aktivt i uddannelse eller arbejdsliv, samtidig med at de lærer at tage ansvar for egen adfærd og handlinger.
Skjoldbo ønskede at synliggøre deres værdisæt for medarbejdere og samarbejdspartnere. Jeg designede 3 plancher til personalets mødelokale med varme farver og et symbolsystem, som gør det overskueligt at huske værdisættet i planlægningssituationer.
Derudover ideudviklede jeg en visuel udgave af Skjoldbos værdier til fællesrummet og designede en “Hvad du har på hjertet”-opslagstavle, hvor beboerne kunne dele deres ønsker og idéer. Opsætningen af logoet blev efterfølgende anvendt som deres nye visuelle identitet.
Udviklet opgaver: Visuel identitet · Logo design · Tekst/idéudvikling · Kreativ billedbehandling · Vægdekoration · Skilteproduktion












